»Jeg vil så gerne gennemføre et helt UTMB«, siger Blandine l’Hirondel
Blandine L’Hirondel (KIPRUN) blev nummer tre ved UTMB i 2023 og nummer fem i 2024. I 2026 vender hun tilbage til hovedløbet i UTMB Mont-Blanc, men franskmanden ankommer til Chamonix med en endofibrose, der hæmmer hende, så snart intensiteten stiger. Sportslægen og gynækologen, som vandt Diagonale des Fous på La Réunion i 2025, må leve med begrænsningen. Ved årets løb jagter hun noget andet end sejr, placering eller tid.
Blandine, hvilken sindsstemning går du ind til UTMB 2026 med?
Mentalt har jeg det rigtig godt, og jeg er meget glad for at være her. Fysisk er jeg dog ikke på 100 procent, fordi jeg har fået en mindre lidelse, som har givet symptomer de seneste måneder. Der er ikke rigtig andet at gøre end en operation, men den udskyder jeg til efter UTMB. Så det kan blive en lille kæp i hjulet. Men det kom aldrig på tale for mig at droppe UTMB. Jeg er ganske vist ikke på 100 procent, men jeg har andre mål end podiet, sejren, en bestemt tid eller en placering. Jeg vil virkelig gerne gennemføre et helt UTMB. Og optimere alt det, jeg kan optimere, og lære af mine fejl fra tidligere år. Så må vi se, hvad det rækker til. Jeg har ikke sat mig et egentligt resultatmål, bortset fra at prøve at nyde løbet og være tilfreds med min disponering.
Du er ikke på 100 procent, men hvor vil du placere dig selv på din formskala?
Lad os sige, at jeg har en lidelse i den arterie, der forsyner venstre ben med blod. Så snart jeg kommer over et vist intensitets- eller tempoområde og øger blodgennemstrømningen en smule, bliver benet ikke længere forsynet ordentligt. Det kaldes endofibrose. Så når jeg siger, at jeg ikke er på 100 procent, betyder det, at jeg ikke kan løbe hårdt med høj intensitet. Men du vil sikkert sige, at hvis jeg lægger ud i tærskeltempo på et UTMB, er det et dårligt tegn.
Hvis jeg kan holde et lavt, men konstant tempo og en lav, stabil intensitet gennem hele løbet, kan det blive et flot UTMB.
Det kommer altså til at påvirke din disponering af løbet?
Helt klart. Jeg skal bare være disciplineret nok. Jeg lægger ofte lidt for hårdt ud. Der er tidspunkter, hvor man lader sig rive med, og hvis jeg først lader mig lokke til at øge intensiteten i bare en halv eller en hel time, og benet allerede fra starten ikke får tilført nok blod, kan det give problemer for musklerne. Jeg kan mærke, at quadricepsmusklen bliver belastet i de situationer, og efter løbet får jeg ømme muskler og kramper i quadriceps. Jeg må altså ikke løbe for stærkt, men hvis jeg kan holde et lavt, konstant tempo og en lav, stabil intensitet gennem hele løbet, kan det også blive et flot UTMB. Det er ofte det, man ønsker på et ultraløb: ikke at gå tilbage, eller i hvert fald at gå så lidt tilbage som muligt, efterhånden som løbet skrider frem.
Der er trods alt en del forventninger til dig ved dette års løb …
Selvfølgelig er der store forventninger. Jeg holder lidt øje med, hvad der bliver sagt om mig på de sociale medier og i medierne, og jeg er faktisk ret overrasket over, at folk stadig regner mig blandt favoritterne og nævner mig i deres forudsigelser. Jeg tager det på en positiv måde. Det er ret givende at mærke, at folk gerne vil se mig fremme i feltet.
Jeg tror dog, at jeg er god til at lægge det fra mig. Jeg ved, hvad jeg kan, jeg kender min form og mine mål, og det tager noget af presset, at jeg bare skal løbe mit eget løb og se, hvad der sker. På et ultraløb kan alt ske. Selv de største kan få en dårlig periode eller styrte, det ser vi i hvert eneste løb, og det er netop derfor, sporten er så spændende.
Selv de største kan få en dårlig periode eller styrte, og det er netop derfor, sporten er så spændende.
Det er også en sport, hvor man opsøger smerten. Hvordan mærker man, hvornår grænsen for det forsvarlige er nået?
Nogle smerter hænger sammen med selve løbet, som vabler, store energidyk, muskelsmerter og mental udmattelse, fordi man er træt af det hele og så videre. Det er smerter, der alene skyldes konkurrencen. Så er der andre fysiske smerter, hvor man virkelig mærker, at man sætter sit helbred og sin krop på spil. Jeg kan godt kende forskel på de to. Men man kan presse kroppen meget langt, når det bare handler om smerter fra løbet. Hvad angår min lidelse, er der ingen risiko ved at presse for hårdt. Det er blot en arterie, der er blevet smallere. Hvis jeg presser for hårdt, får jeg bare ondt i låret.
Feltet er blevet noget ændret, efter at den forsvarende mester Ruth Croft har meldt afbud. Hvad tænker du om det?
Det står ret åbent, men der er stadig virkelig, virkelig stor tæthed i front. Der er masser af stærke løbere, og mange amerikanere. Så jeg tror, det kommer til at gå stærkt fra start. Nogle holder formentlig farten, for der er nogle, som er virkelig stærke. For andre kan det blive mere problematisk. Efterhånden som kilometerne går, vil nogle af de ældre løbere måske komme bagfra og udfordre de bedste midtvejs eller omkring to tredjedele inde i løbet …