The Speed Project, et løb uden sidestykke

Uden sidestykke: ekstraordinært, usædvanligt, sjældent, særpræget, bemærkelsesværdigt, noget helt for sig; enestående, uden sammenligning, uden sidestykke, uden fortilfælde. Man kunne føje ordet uefterligneligt til denne liste af tillægsord, for det passer perfekt på The Speed Project. Løbet opstod i 2013 i hovedet på tyskeren Nils Arend og fik sin første “officielle” start i 2014. Hvad gør dette løb til noget særligt ud over de 500 kilometer mellem Los Angeles og Las Vegas? The Speed Project har ingen officiel hjemmeside, ingen mulighed for tilmelding og ingen fastlagte regler for strækningen mellem de to amerikanske byer. Friheden er total: valg af rute, antal løbere, stafetter og så videre. Det er dét, der gør løbet unikt. Ligesom når man skal ind på et eksklusivt sted i nattelivet, foregår tilmeldingen via et privat WhatsApp-link. Udvælgelsen skulle angiveligt bero på ét eneste spørgsmål: Hvorfor vil du løbe The Speed Project? Sammenkoblingen mellem natteliv og løb skyldes Nils Arends fortid, hvor han i årevis huserede i Berlins natteliv. Det vender vi tilbage til længere nede …

Det er fascinerende at se, hvordan undergrundskulturen, der synes at være gået af mode, tilpasser sig og muterer omkring et af Vestens mest populære sociale fænomener: løb. The Speed Project bliver undertiden sammenlignet med Burning Man, festivalen der hvert år afholdes i Nevadas ørken. Her mødes festfolk, kunstnere og atleter på jagt efter en vis form for anarki, forstået som fraværet af regler. « Det betyder ikke, at man må bryde loven, tilføjer Nils Arend i et interview fra 2021, men eventet er ikke officielt godkendt, og der er ingen tilladelse. Hvis politiet stopper jer, siger I bare: « Vi er en gruppe venner, der løber til Vegas ».

Et løb, der ikke burde eksistere

The Speed Project skiller sig markant ud i det moderne løbelandskab. Hverken officielt godkendt eller rigtigt tilladt fungerer det stik modsat alt det, vi kender fra de store internationale løb. Alligevel er eventet allerede mytisk for de løbere, der er så heldige at deltage. Princippet er enkelt, i hvert fald på overfladen: Tilbagelæg de 500 kilometer mellem Santa Monica Pier og det berømte skilt Welcome to Fabulous Las Vegas. De fleste hold løber som stafet, som regel med seks løbere, mens en varevogn følger gruppen gennem ørkenen. Men den vigtigste regel er netop, at der næsten ingen regler er. Der findes ingen officiel rute. Hvert hold vælger selv sin vej. Nogle foretrækker de hurtigste veje, andre forsøger sig ad mere direkte, men barskere ruter. Den eneste besked lyder: Kom så hurtigt som muligt frem til Las Vegas.

2026-udgaven af The Speed Project blev et vendepunkt, især på soloformatet, hvor den brasilianske løber Gabriel Bastos Barros satte en imponerende ny rekord. Blandt venner går han under navnet Biel. Den tatoverede løber gennemførte ruten på 67 timer og 15 minutter og leverede dermed den bedste præstation nogensinde på distancen som sololøber. Biel er kunstner og ultraløber med base i Berlin, og han passer perfekt ind i løbets eksperimenterende DNA. En vinder, der var skabt til at skrive sit navn ind i The Speed Project. En vinder med Hoka på fødderne, hvilket viser, at undergrunden aldrig forbliver undergrund ret længe …

Løberne krydser ørkenstrækninger, der bages under den nådesløse varme. De løber side om side med lastbiler, der suser af sted på de lange, lige veje, og møder herreløse hunde i ørkenen … En enestående oplevelse, et øjeblik med total frihed midt i en barsk og vild natur, et pusterum, hvor hverdagens regler glemmes.

Nils Arend, fra raves til races

Bag dette ekstraordinære eventyr står altså en mand, der ynder at dyrke mystikken: Nils Arend. Arend er født i Tyskland, men flyttede til Californien for omkring 15 år siden. Dengang talte han næsten ikke engelsk og havde kun få penge. For at lære Los Angeles at kende begyndte han at løbe. Rigtig meget. Hans forhold til løb begyndte allerede som en form for ulydighed: « På kostskolen sneg vi os ud om natten for at feste. Mine venner og jeg gemte løbetøj i buske, før vi gik ud. Om morgenen kom vi tilbage, skiftede tøj og lod, som om vi havde været ude at løbe.

I USA omgiver han sig især med surfere og kreative mennesker, mens han selv arbejder i reklamebranchen. Det var som svar på en ven, der foreslog ham at arrangere et løb, at han begyndte sit løbeeventyr på strækningen Long Beach - Manhattan Beach (56 kilometer). « Det, jeg kunne lide, var at krydse forskellige landskaber: industrihavne, klipperne ved Palos Verdes, badebyerne … » fortæller Nils Arend. Så en dag fik han idéen: « Hvad nu, hvis vi løb til Las Vegas? ». Året er 2013, og The Speed Project ser dagens lys. Seks løbere står på startlinjen. Året efter gentages eksperimentet med flere hold. I dag tiltrækker eventet løbere fra mere end 30 lande. Men Arend vil bevare løbets oprindelige ånd. Der er stadig ingen hjemmeside. Ingen offentlig tilmeldingsformular. Ingen reklamer.

Hvad skal man mene om det fra en tidligere reklamemand, der har arbejdet på et væld af bureauer i Tyskland og USA?

Den eneste indgang går gennem ham. Invitationerne spredes derfor fra mund til mund eller via WhatsApp. For Arend er dette løb ikke bare en sportslig udfordring. Det er en subkultur. En anderledes måde at tænke løb på. Den punkede æstetik, som stammer fra ungdomsårene, hvor han arrangerede raves på forladte steder i Tyskland, gennemsyrer hele eventyret. Ved startmødet tager han imod løberne foran en dør, hvor der med blå tape står: « F--- you and your rules » Ved briefingen før løbet hersker der en meget berlinerstemning på stedet.

Et afslørende eventyr

Hvert år svarer løbere fra hele verden på kaldet. Erfarne maratonløbere, influencere, aktivister, kunstnere … Nogle kommer med sportslige ambitioner, som Biel gjorde i år. Andre vil bare opleve eventyret. Men de deler alle den samme nysgerrighed: Hvad sker der, når man løber i årtier af timer uden at sove? I ørkenen fungerer trætheden som en afslører. Tavsheden bliver længere. Følelserne dukker op uden varsel. Og så er der de svævende øjeblikke, som kun store rejser kan give. En solopgang over en tom vej i Nevada. Vinden hen over den brændende asfalt. Den mærkelige fornemmelse af at løbe midt i ingenting, kun omgivet af nogle få venner. De amerikanske vidder rummer den slags skatte, som fortsat tiltrækker mennesker på jagt efter en særlig form for frihed.