Interview med Thomas Cardin: »CCC-løbet skal forberede mig til næste års UTMB«

Thomas, hvorfor valgte du at løbe CCC-løbet efter Western States?

Jeg skulle have løbet CCC sidste år, men takkede nej for at satse på verdensmesterskabet, som lå sidst på sæsonen. Så jeg har faktisk haft planer om at løbe det her løb i to år. I år handler CCC om at runde den flotte sæson, jeg har haft i 2026, af ved at forsøge at være så konkurrencedygtig som muligt, altså gå efter sejren. Samtidig skal CCC forberede det næste skridt, for næste år vil jeg gerne løbe UTMB. CCC er den første etape i UTMB-projektet.

Betyder det, at du næste år vil forsøge dig med Western States og UTMB samme år?

Ja, og jeg er ikke den første, der prøver den kombination. Men næste år bliver UTMB nok mere en form for introduktion for mig. At præstere på UTMB er et langsigtet projekt. Jeg har ikke travlt. Jeg er 30 år, og når jeg ser Ludovic Pommeret stadig være motiveret og præstere på det niveau i sin alder, tænker jeg, at jeg har tiden foran mig. På den distance er erfaringen nogle gange vigtigere end friske ben og en ung alder.

Du er kommet ret hurtigt op på 100 miles og har allerede haft en meget krævende sæson. Er det et problem forud for CCC?

Det er også en af usikkerhederne ved årets CCC. Siden årets begyndelse, og faktisk siden starten af december sidste år, har jeg løbet en del. CCC bliver mit fjerde ultraløb på over 100 km, og fordi det er mit første år på så lange distancer, har jeg svært ved at vurdere, hvor godt jeg egentlig har restitueret efter anstrengelserne. Træningen er gået rigtig godt med masser af højdemeter og bjergtræning, men jeg ved ikke, om kroppen kan holde til ti timers hård og langvarig belastning. Det får vi hurtigt svar på, og det bliver også noget, vi kan lære af frem mod næste år.

Jeg har heller ikke lyst til at tage unødige risici, så jeg tror, jeg lader de andre stå for risikovilligheden.

Hvordan har kroppen reageret indtil videre?

Jeg føler mig i god form. Jeg er kommet mig godt efter Western States, og jeg har haft gode fornemmelser i næsten seks måneder. Jeg blev skadet i starten af året, og der kom nogle mindre skader oveni den første, men det er lykkedes mig at slippe helt af med smerterne. Jeg har haft en rigtig god optakt med mange timer i bjergene, så jeg er selvsikker før CCC. Men jeg kommer ikke til at tage de store risici. Jeg vil ikke presse mig helt ud til grænsen, men forsøge at gennemføre så velkontrolleret et løb som muligt.

Giver det dig lidt mindre pres før CCC, at det lykkedes dig så godt i dit første Western States?

Man kan sige, at min sæson allerede er en succes, uanset hvad der sker. Men CCC er et stort løb og et af årets mest konkurrenceprægede 100-kilometersløb. Det bliver fantastisk, så jeg glæder mig virkelig. Hvis jeg vinder, er det prikken over i'et. Men hvis det ikke lykkes, vil jeg stadig være tilfreds med min sæson, hvor jeg har lært og opnået en masse. Jeg tager af sted med stor tillid til min evne til at håndtere ti timers belastning og levere en præstation på internationalt niveau på denne distance, men ikke nødvendigvis til, at jeg kan vinde. Jeg har heller ikke lyst til at tage unødige risici, så jeg tror, jeg lader de andre tage chancerne og nøjes med at være den kloge løber.

© UTMB

Men kan det ikke omvendt give ekstra pres, at du allerede har haft så god en sæson?

I 2024 havde jeg også en virkelig flot sæson, hvor jeg gik fra den ene succes til den næste. Og helt ærligt, så kommer der ikke mere pres hver gang. Der kommer snarere mere selvtillid, som bygger sig op, og der opstår en positiv spiral. På startstregen kan man nogle gange føle sig uovervindelig eller virkelig stærk. Jeg stiller op i CCC med stor tillid til mine egne evner, men uden at tro, at jeg er stærkere end de andre. Jeg ved bare, at jeg kan løbe 100 km hurtigt i bjergene. Hvis der på fredag er en, der er stærkere end mig, er det jo fantastisk for ham, og jeg bliver oprigtigt glad på hans vegne. Jeg glæder mig også over at kunne lære af nogen, der er stærkere end mig.

Benjamin Roubiol er også blandt kandidaterne til sejren. Hvad tænker du om det?

Jeg er virkelig glad for at se ham igen. Det er en person, jeg sætter enormt højt, og som jeg er blevet ven med. Vi har ikke løbet mod hinanden i år. Jeg ved, at han deler mange af mine værdier, og at vi kan få en god løbsoplevelse sammen, fordi vores niveauer ligger meget tæt. Vi ser begge den anden som en, der hjælper os med at overgå os selv, snarere end som en forhindring på vejen mod sejren.