Er det sundt at løbe i kulden?

"Skal du ud at løbe i det her vejr? Du er jo sindssyg, du bliver syg, og det kan da umuligt være godt at anstrenge sig i sådan en kulde!" De velmenende råd fra mor eller kæresten handler uden tvivl om at beskytte dig mod den frygtelige vinterfare, som angiveligt truer din skrøbelige krop. Men de holder ikke rigtigt vand. For selv om mennesker, der ikke dyrker udendørssport, frygter at blive syge eller skade helbredet ved at knokle sig gennem vinteren, er kulden ikke den fjende, mange tror.

Kulde, ja, men hvilken kulde?

"Kulden i vores del af Vesteuropa er ikke et problem, fordi den ikke er ekstrem," vurderer Guillaume Millet, ph.d. i arbejdsfysiologi og ekspert i ultraholdenhed. "Problemerne begynder under minus 15 °C." Sådanne temperaturer er sjældne i Frankrig og berører kun ganske få motionister. Folk, der bor i bjergområder, kan komme ud for dem, men de er stadig undtagelsen. I Vesteuropa udgør den kulde, vi normalt møder, derfor ikke nogen reel sundhedsrisiko.

Kulden er et falsk problem

Når vi udsættes for kulde, tilpasser kroppen sig for at holde temperaturen omkring 37 °C. Det kaldes termogenese.

• Blodkarrene under huden trækker sig sammen, altså vasokonstriktion, for at mindske blodtilførslen og begrænse varmetabet

• Hjertet får et større iltbehov, mens musklerne får mindre blodtilførsel.

• Vi begynder at ryste, og hårene rejser sig for at skabe et tyndt lag varm luft mod huden

• Vejrtrækningen og urinproduktionen ændres

• Energiforbruget stiger

Alle disse reaktioner er en del af kroppens strategi for at producere varme trods vanskelige vejrforhold. Så hvorfor skulle man begrænse fysisk aktivitet, når anstrengelsen i sig selv bidrager til at skabe varme? "Man får hurtigt varmen, når man løber. Den eneste forholdsregel er at beskytte hænder, fødder og hoved," siger Guillaume Millet.

Man skal selvfølgelig ikke gå ud i shorts og T-shirt i snevejr eller frost, men klæde sig rigtigt på, så man har det tilpas varmt uden at pakke sig så meget ind, at man sveder voldsomt. Den bedste tommelfingerregel er, at man gerne må fryse en smule, når man går hjemmefra og de første 10 minutter af løbeturen. Fryser du let, kan du tage en ekstra trøje på og smide et lag, så snart du får det for varmt. Husk handsker, hue eller pandebånd samt gode sokker.

Hvad angår det øgede energiforbrug på grund af termogenesen, er det meget beskedent. Det udgør kun 5 til 10 % af det samlede hvilestofskifte. Når vi løber, stiger kropstemperaturen, og så holder kroppen op med at ryste og bruger ikke længere denne ekstra energi. Det øgede energiforbrug skyldes dermed selve træningen og ikke længere termogenesen. Motion i kulden er altså ikke et problem, tværtimod!

Gentagne anstrengelser i skarp kulde kan være et reelt problem

Ud over de ekstreme forhold, vi allerede har nævnt, altså temperaturer under minus 15 °C, kan gentagne anstrengelser i kulden blive skadelige for helbredet. "Et af de problemer, der kan opstå, er, når atleten regelmæssigt anstrenger sig i kulden, som langrendsløbere og skiskytter gør," forklarer Guillaume Millet. "Mange langrendsløbere bruger faktisk Ventoline til at behandle astma, som er udløst af gentagen træning i kulden."

Lungerne er nemlig det organ, der er mest udsat, når luften er kold og tør. En løsning kan være at trække vejret gennem en "maske", for eksempel en halsedisse trukket op over næsen. Løbere, der ofte udsættes for kulde, især dem der bor og træner i bjergene året rundt, kan med fordel tage den slags strategi i brug.

Bortset fra ekstreme forhold eller særlige træningssituationer er kulden altså ikke så farlig, som myterne og din evigt bekymrede mor vil have det til. Med det rigtige tøj kan du roligt løbe gennem vinteren i Frankrig, så længe du også holder øje med andre faktorer, som for eksempel isglatte veje, der kan føre til nogle smertefulde akrobatiske øvelser!