Trail des Templiers: Ind i Causses’ vilde magi

Festival des Templiers skylder sine amerikanske fætre sin eksistens. Efter reportager fra USA i 1991, hvor de dækkede Western States i Californien og Leadville 100 i Colorado, var journalisten og fotografen Odile Baudrier og Gilles Bertrand blandt de første i Frankrig til at sætte gang i denne nye disciplin. Den hed endnu ikke trail, men skulle i de følgende årtier vokse til det, vi kender i dag.

I 1995 lancerede Gilles og Odile derfor i hjertet af Parc naturel régional des Grands Causses i Aveyron den første udgave af et dengang helt nyt arrangement i Frankrig uden for Alperne: et løb udelukkende på stier, et vildt og autentisk eventyr med begrænset selvforsyning. Det var begyndelsen på en ny løbeforms fremmarch, før den overhovedet havde fået sit navn: trail. Og begyndelsen på en succeshistorie for Trail des Templiers.

© Archives Templiers

Den første udgave af Templiers blev skudt i gang i Sainte-Eulalie-de-Cournon. Dengang var der kun én distance på programmet, allerede 80 km, og den hurtigste af de 500 pionerer vandt en hyrdetaske. Det ligger langt fra de 69.000 euro i præmiepenge, som vinderne af de forskellige løb i 2026 skal dele. Andre tider, andre skikke.

© Archives Templiers

© Archives Templiers

© Archives Templiers

© Archives Templiers

© Archives Templiers

To år senere flyttede løbet til Nant, en lille landsby med 400 indbyggere, som hurtigt blev for lille til et arrangement i konstant vækst. I løbet af de 15 år i Nant blev der dog skrevet storslåede kapitler i Templiers’ historie.

I 2010 flyttede det, der nu var blevet til en festival, Festival des Templiers, endnu en gang, denne gang til Millau. Her kunne arrangementet uden problemer udfolde sit omfattende program med 16 løb, fra Kids-løb til 100 km, maratrail og korte traildistancer. Der er noget for alle, fra begynderen til ultratraileksperten, for kvinder og for deltagere i tilpasset idræt.

© Greg Alric

© Guillaume Larras

© Greg Alric

Arrangørteamet har skabt en helt særlig atmosfære omkring løbet, og ruterne fornyes næsten hvert år, så de omkringliggende Causses kommer til deres ret. Fra causses-gårde til karstlandskaber, fra spektakulære klipper til afsides landsbyer venter en vild tur gennem et beskyttet landskab. Ferme du Cade, Croix de Paulhe, Grotte du Hibou, Gorges de la Dourbie og Pouncho d'Agast er blot nogle af de uforglemmelige og legendariske højdepunkter på de forskellige ruter.

Løbet ligger sidst på sæsonen, ofte samtidig med Grand Raid de La Réunion, og er den perfekte mulighed for at runde trailsæsonen af blandt tusindvis af andre passionerede løbere.

Hovedløbet, Grand Trail des Templiers, er omkring 80 km langt med 3.500 højdemeter og har gjort arrangementet berømt. Alle de største navne i trail fra før og nu har føjet løbet til deres meritter. Blandt dem finder vi pioneren Patrick Renard med to sejre, Gil Besseyre med to, Vincent Delebarre med to, nepaleseren Dawa Sherpa, schweizeren Christophe Jaquerod med to sejre og franske Karine Herry, der har vundet Grand Trail des Templiers ni gange samt UTMB i 2006 og Diagonale des fous i 2006 og 2011.

© Yves-Marie Quémener

Et andet uomgængeligt navn er franske Thomas Lorblanchet, som med fire sejre stadig har rekorden. Mange husker især hans målgang i 2011, hvor han blev nummer to efter britiske Andy Symonds, hånd i hånd med Thierry Breuil. Breuil havde taget sig tid til at iføre sig tempelridderens udstyr, sværd, hjelm og skjold, efter den sidste nedkørsel mod mål.

Fra 2010’erne og i takt med feltets internationalisering begyndte udenlandske stjerner at komme for at opleve Causses’ charme og tage kampen op mod de bedste franske løbere.

© Cyrille Quintard

© Cyrille Quintard

© Cyrille Quintard

© Cyrille Quintard

© Cyrille Quintard

Benoît Cori med to sejre, Sébastien Spehler med to og Maud Gobert gav siden stafetten videre til spanske Nuria Picas med tre sejre, newzealænderne Ruth Croft og Caitlin Fielder, britiske Jonathan Albon med to sejre, den amerikanske stjerne Jim Walmsley i 2022 samt Thomas Cardin, Pierre Livache, Julie Roux og Camille Bruyas.

Templiers-arrangementet har trods forsøg fra store sports-eventbureauer på at overtage det holdt fast i sin uafhængighed. I dag er det stadig en familieaffære, hvor Odile Baudrier og Gilles Bertrands børn, Anaïs og Kevin, har været med fra en ung alder. Kevin er nu meddirektør og ansvarlig for partnerskaber og udvikling.

© Cyrille Quintard

• Grand Trail des Templiers – 80 km / 3.500 højdemeter

Starten i Millau er noget helt særligt og fyldt med følelser i den mørke nat, kun oplyst af røgbomber. Feltet på 2.500 løbere strækkes ud kilometer for kilometer, ikke mindst på den brutale stigning ved Carbassas, som er bred, men meget stejl og løfter feltet op på Causse Noir.

Ruten fortsætter ad smukke skovveje via Betpaumes, Le Sonnac og La Tour. Derefter går det ned mod Peyreleau højt over Tarn-dalen, med det første singletrack og den første forplejningsstation, mødt af klapsalver fra flere tusinde tilskuere.

© Guillaume Salem

Den anden store udfordring følger Jonte frem mod eremitboligen St-Michel, kapellet St-Jean-des-Balmes og causses-landsbyen St-André-de-Vézines.

Derefter går turen sydpå mod Montméjean, Rajols klipper og Roquesaltes med den ikoniske bue, før ruten igen stiger mod Larzac: århundredgamle buksbom, singletracks højt over dalen og luftige passager over Pompidous klippehylder.

Løberne fortsætter gennem Dourbie-dalen via La Clapades klipper, løber ned ad Roubelier mod Massebiau og tager derefter den afsluttende del på Causse Noir.

Den tekniske nedkørsel ved CAF, opstigningen til Pouncho d'Agasts klippefremspring via Faux Monnayeur, Grotte du Hibou og til sidst buen, der markerer lykke og forløsning, i Millau.

• Endurance Trail – 100 km / 4.000 højdemeter

Tre causses er på programmet, Causse Noir, Causse Méjean og Larzac, samt tre dale: Dourbie, Jonte og Tarn. Dertil kommer en række små causses- og middelalderlandsbyer: Peyreleau, Le Rozier, Le Truel, St-André-de-Vézines, Montméjean, La Roque Ste-Marguerite, Pierrefiche og Mas de Bru.

Det er en meget varieret rute, hvor singletracks giver følelsen af at fare vild i et uberørt landskab.

Det hele begynder med en lang traversering af Causse Noir, 20 km til at “varme op” og få feltet spredt uden opbremsninger.

Ruten fortsætter gennem det storslåede område ved Tarn-kløfterne og over Balcon du Vertige, før den går ned mod landsbyen Le Truel i Jonte-dalen. Herfra følger endnu et afsnit via La Planque og opstigningen til Espaliès, inden løberne igen går ned mod eremitboligen St-Michel.

© Cyrille Quintard

Her kobler ruten sig på Intégrale-ruten og fortsætter langs venstre bred på toppen af klipperne over Jonte-dalen ad en meget teknisk sti, hvor tempoet er lavt, selv om højdemeterne ikke er mange. Ved den berømte forhistoriske svamp går turen mod det historiske kapel St-Jean-des-Balmes og den imødekommende landsby St-André-de-Vézines, hvor den fjerde forplejningsstation venter.

Herfra nås Montméjean hurtigt, der klatres til Roquesaltes, og så følger den tekniske nedkørsel fra La Roque Ste-Marguerite gennem Riou Sec-kløften. Derefter går det mod Millau ad Larzacs klippehylder. En imponerende afslutning, også om natten, højt over Dourbie-dalen, som skal løbes ned og op igen ved Massebiau for at nå Cade. Til sidst kommer den nu ikoniske nedkørsel ved Grotte du Hibou.

• Marathon des Causses – 33 km / 1.550 højdemeter

En velafbalanceret rute, til tider vild og teknisk, som åbner døren på vid gab til trailløb og drømmen om store eventyr. Causse Noir vil ikke længere have hemmeligheder for dem, der begiver sig ud på dette maraton, som løber over de store klipper højt over dalene, gennem store nåleskove og ad utallige kløfter, der skærer sig ned i plateauet. Store stier fører videre til de smukkeste tekniske spor højt over Tarn-dalen mod Roc Pointu og den flotte nedkørsel til La Cresse.

© Cyrille Quintard

Herfra går det igen op mod plateauet gennem La Cresses kløft og videre gennem de smukke Canoles til skovvejene mod Lauglanou. Derefter dykker ruten ned mod Dourbies klippehylder med nedkørsel til Massebiau og en teknisk opstigning via Rocher Troué. Uforglemmeligt. Stierne er sandede og stenede, men mangler hverken fælder eller tekniske passager. Causse er konge, og trailløberen må tæmme den. En meget flot, luftig afslutning langs klipperne, uden fare, med Millau-viadukten som kulisse.

• L’Intégrale des Causses – 60 km / 2.600 højdemeter

Starten går midt i den smukke landsby Peyreleau, som Templiers-deltagere kender godt, fordi det er Grand Trails første forplejningsstation, så levende på løbsdagen søndag. Løbet begynder med en lille sløjfe over landsbyen for at sprede feltet, før ruten følger den flotte sti langs Jonte i roligt tempo. Nyd de to kilometer i dalbunden, hvor de enorme klippeformationer på Causse Méjean langsomt dukker frem i mørket.

Derefter tager ruten den velkendte opstigning til St-Michel og videre op på Causse Noir, før det berømte sentier des corniches følger. Når dagen bryder frem, åbner der sig enestående udsigter over Jonte-dalen. Ved den forhistoriske svamp går løbet mod St-André-de-Vézines via kapellet St-Jean-des-Balmes og smukke skovveje, hvor løberne igen kan finde deres rytme.

© Cyrille Quintard

Herefter følger den klassiske Intégrale-rute med La Roujarie, St-André, Montméjean, Roquesaltes og La Roque, ren klassiker, før Larzac-afsnittet begynder. Finalen er uændret med en lang nedkørsel til Massebiau gennem Roubelier-kløften, opstigningen til Cade og selvfølgelig løbets højeste punkt, Pouncho d'Agast, inden der sættes fart mod mål gennem Grotte du Hibou.

• La Rock’Voizine – 50,5 km / 1.834 højdemeter

Den nye distance på programmet i 2026. Med inspiration fra L’Intégrale des Causses og Marathon du Larzac bliver dette festivalens tredje traversering. Det er en komplet tur over Causse Noir med start i landsbyen Saint-André-de-Vézines, som i 16 år har taget imod Templiers med ægte causses-gæstfrihed. Tre markante steder venter på denne relativt tilgængelige Rock’Voizine med moderate højdemeter og en lidt mildere profil end de øvrige Templiers-distancer:

- Montméjean, Rajols klipper og Roquesaltes

- Caoussous klipper

- Boffis klipper og den berømte Boîte aux Lettres

© Cyrille Quintard

Kort sagt: ren Causse Noir, med tekniske sektioner afbrudt af overgangsstykker på skovvejene mellem Montplo, Maubert, Longuiers, Monna og Lauglanou, før den afsluttende nedkørsel ved Carbassas.

• Marathon du Larzac – 35 km / 1.450 højdemeter

Marathon du Larzac starter i landsbyen La Salvage, en fredelig oase ved dette causses-område og den gamle tempelridderkirke. Først løber man en lille sløjfe rundt om området, før ruten går mod Pierrefiche. Her vender den tilbage til La Salvage, hvor en forplejningsstation venter. Derefter går det ned gennem den smukke Laumet-kløft, efterfulgt af opstigningen til La Clapades klippehylder.

© Cyrille Quintard

Ved Font Longue-kløften går ruten ned til stien langs Dourbie i 1,5 km, før en gammel kommunal sti igen klatrer op mod Larzac via Grand Camp med 350 højdemeter. Ved gården Mas de Bru venter nedkørslen mod Massebiau gennem Roubelier-kløften.

Finalen er uændret med den direkte, stejle opstigning mod Causse Noir og gården Cade, 480 højdemeter, hvor den traditionelle forplejningsstation ligger i den smukke fårestald. Derefter går turen mod Pouncho, dens klippehylde og udsigtstabel. Et kort blik, og så er det tid til den berømte nedkørsel mod Millau gennem Grotte du Hibou.

• La Boffi Fifty – 46,5 km / 2.005 højdemeter

En mellem-distance, der giver mulighed for at teste sig selv, før man kaster sig over Intégrale eller Templiers. Men pas på: Løbet slutter meget teknisk og råt, gennemsnitsfarten er lav, og det kræver et solidt fysisk niveau. Løbet åbner ballet lørdag og følger Marathon des Causses’ lette og løbbare rute, forlænget med en meget teknisk og vild sløjfe i Boffis majestætiske klippelandskab.

Efter to kilometer på asfalt frem mod landsbyen Carbassas skal man virkelig tage fat på stigningen op til toppen af Causse Noir. Herfra krydser ruten caussen mod nord, før den når Roc Pointu og den tekniske nedkørsel mod landsbyen La Cresse.

Derefter går det op gennem en dybt indskåret dal med passager gennem smalle, klippefyldte canoles på toppen. Tilbage på plateauet venter smukke, til tider sandede skovveje for dem, der vil strække benene. Her kan man løbe, det er let, og man kan nyde turen.

© Guillaume Salem

© Cyrille Quintard

© Greg Alric

© Cyrille Quintard

Efter Lauglanou går løberne mod Longuiers og videre til Boffis store klipper, der dominerer Dourbie-kløfterne. Det er løb på højt niveau ad stier, der er typiske for Grands Causses. Her skifter landskabet karakter. Det bliver meget teknisk, stenet og vildt. Man løber konstant under klipperne. Her skal fødderne være sikre.

Det er svært og langsomt at løbe. Man kommer ikke hurtigt frem. Men hvilket landskab, hvilken legeplads. En rute for trailløbere, der elsker at give sig fuldt ud i teknisk terræn. Efter nedkørslen gennem Monna-kløften går turen op til gården Cade, hvor der tankes op, før den klassiske finale begynder i det storslåede landskab ved Pouncho d'Agast og den enorme klippekrans.