Elazzaoui tager tredje GTWS-titel i træk med sejr i Muju Trail-finalen

Marokkanske Elhousine Elazzaoui (NNormal) leverede en historisk præstation i finalen i Golden Trail World Series på Muju Trail i Sydkorea. Han tog sin tredje titel i træk på touren efter sæsonens fjerde sejr (efter triumferne i Zegama-Aizkorri, Ledro Sky Trentino og Salomon Pitz Alpine Glacier), og det på en af de mest tekniske og krævende ruter, der nogensinde er blevet tilbudt: 28,65 km og 2.313 højdemeter. Med den nye krone er han den mest vindende løber i seriens historie og bekræfter endnu en gang sit helt særlige forhold til konkurrencen.

Kenyanske Patrick Kipngeno (Run2gether On Trail) blev toer i både løbet og den samlede stilling, mens landsmanden Timothy Kibett (Salomon) fuldendte podiet. Dagen blev langt sværere for kenyanske Philemon Kiriago (Run2gether On Trail). Han førte den samlede stilling før finalen, men kom kun ind som nummer 11, mistede dermed chancen for at forsvare førstepladsen og dumpede ned på en tredjeplads i slutstillingen.

Elazzaoui vender finalen med et angreb

Herrefinalen blev sendt afsted i regnvejr. Trods rutens vanskeligheder bød de første kilometer på dagens mest løbbare stykker, med en bred sti op mod Seolcheonbong, inden løberne kom ind i de mest tekniske sektioner.

Kiriago, der førte den samlede stilling, tog initiativet i de første meter af stigningen, men hans soloudbrud varede ikke længe. En lille førergruppe dannedes med alle tre titelkandidater. Kipngeno virkede dog utilpas og stoppede kortvarigt, et første tegn på, at det afgørende slag ikke begyndte, som han havde håbet.

© © GTWS / Koastal Forest

Efterhånden som stigningen blev stejlere, trak feltet sig ud. Mexicanske Brayan Rodríguez og amerikanske Taylor Stack (Brooks) tog føringen, mens Kiriago, spanske Alain Santamaría (X-Bionic Integrity) og Salomons tre mand, schweiziske Joey Hadorn og kenyanerne Ezekiel Rutto og Samwel Kiprotich, lå få sekunder efter.

Men løbet var langt fra afgjort. På strækningen mellem Seolcheonbong og Hyangjeokbong, omkring 1.600 meters højde og rutens højeste punkt, sprængte endnu en acceleration gruppen. Denne gang gik Elazzaoui til angreb. Han vidste, at kun en sejr kunne holde chancen for en tredje samlet titel i live, kørte et langt mere aggressivt løb end normalt og lagde et afgørende angreb ind for at komme alene i front.

© © GTWS / Koastal Forest

Da han nåede Hyangjeokbong omkring kilometer 6,5, havde Elazzaoui allerede et minut ned til en forfølgergruppe med Stack, Rodríguez, Kibett, Hadorn, Santamaría og kenyanske Michael Selelo Saoli (Run2gether On Trail). Længere tilbage lå Kiriago og Kipngeno allerede mere end halvanden minut efter. Kipngenos problemer fortsatte, mens Kiriagos greb om førstepladsen i den samlede stilling begyndte at skride.

De tidtagede bonussegmenter kan blive afgørende

Derefter bød ruten på ideelt terræn for Elazzaoui: en svimlende nedkørsel mod Baengnyeonsa-templet over trin, klipper og regnvåde blade. Mens marokkaneren syntes at glide ubesværet gennem de tekniske passager, kæmpede rivalerne for at holde tempoet på en nedkørsel, der kræver præcision, tillid og kontrol.

Santamaría fløj gennem det tidtagede nedkørselssegment på 2,5 km med 28 % i gennemsnit på 11:54. Elazzaoui blev nummer fem og tog to værdifulde ekstrapoint i den samlede stilling. En tilsyneladende beskeden bonus, men potentielt afgørende i en ekstremt tæt titelkamp.

De tidtagede segmenter havde i høj grad holdt den samlede stilling åben helt til Muju. Uden de bonuspoint, der gennem sæsonen er blevet samlet på stigninger, nedkørsler og sprints, var Elazzaoui kommet til finalen som leder. Men Kiriago havde hentet 106 ekstrapoint på segmenterne mod 58 til marokkaneren, og det gav ham et forspring inden det sidste løb.

© © GTWS / Koastal Forest

© © GTWS / Koastal Forest

© © GTWS / Koastal Forest

© © GTWS / Koastal Forest

Ved kilometer 9 var billedet vendt totalt. Kiriago lå på en tiendeplads, fire minutter efter føreren, og håbet om at forsvare føringen svandt ind. Elazzaoui holdt i mellemtiden et højt tempo i front på jagt efter den sejr, han havde brug for.

I den anden stigning mod Hyangjeokbong skiftede placeringerne bag føreren igen. Elazzaoui havde fast kontrol over løbet, mens Santamaría og Stack førte jagten. Stack reagerede og tog andenpladsen tilbage, mens Hadorn kom op på Santamaría og blandede sig i kampen om podiet. Ved toppen havde Elazzaoui øget føringen til over fem minutter ned til de nærmeste forfølgere og over tolv minutter til Kiriago, der nu lå som nummer femten.

Sprintsegmentet blev også kørt på denne strækning, 1,1 km langt med et gennemsnitligt fald på 7,7 %. Tjekkiske Jan Fiala satte bedste tid på 3:08 foran Kiriago. Trods problemer med at tilpasse sig ruten viste kenyaneren, at han stadig havde fin fart i benene. Andenpladsen på segmentet gav ham otte ekstrapoint og skar en smule af afstanden til Elazzaoui i kampen om den samlede titel.

Kipngenos comeback rækker ikke…

Da sprinten var overstået, tog løbet igen fart, denne gang i kampen om podiet. Trætheden begyndte at melde sig, da Patrick Kipngeno dukkede op i front. Ved foden af den sidste stigning, omkring kilometer 21, lå kenyaneren cirka to minutter efter Stack, Santamaría og Hadorn. Knap to kilometer senere, ved den sidste top, havde han arbejdet sig op på andenpladsen.

Han var ikke den eneste, der speedede op til sidst. Timothy Kibett overhalede også Stack og Santamaría og satte efter Hadorn, så de sidste kilometer blev en benhård kamp om podiet. Med en sidste nedkørsel og under fem kilometer tilbage var alt muligt bag Elazzaoui, som havde styret løbet siden første stigning.

© © GTWS / Koastal Forest

Marokkaneren gav aldrig efter. Han krydsede målstregen på 2:49:14 og leverede en af karrierens bedste præstationer, netop da indsatsen var størst. Kipngeno kom i mål bare 43 sekunder senere og kronede et spektakulært comeback og en sæson, der blev stærkere og stærkere, med to sejre og endnu en podieplads i den seneste asiatiske trilogi. Kibett fuldendte podiet cirka halvanden minut efter vinderen.

I sæsonens samlede stilling rykkede Elazzaoui fra tredje- til førstepladsen og vandt med 1.130 point, kun to point foran Kipngeno (1.128), der beholder andenpladsen. For Kiriago betød finalen et dramatisk fald: Fra førstepladsen før løbet endte han på tredjepladsen med 1.075 point.

I dag gav jeg alt. Jeg vidste, at jeg løb en risiko, men jeg sagde til mig selv: »Sker der noget, så sker der noget.« Jeg havde endda skrevet »At være eller ikke være« på hænderne for at minde mig selv om, at i dag var det alt eller intet. Tre titler i Golden Trail World Series er rekord. For mig er det virkelig historisk. Jeg er så glad, at jeg har svært ved at finde ordene.

Marokkaneren kigger allerede fremad. Han overvejer at gå over til længere distancer, men udelukker ikke at vende tilbage og udbygge sin palmarès: »Jeg vil gerne tilbage næste år, for det bliver 10-årsjubilæet for Golden Trail World Series, og det betyder rigtig meget for mig. Vi får se, om jeg stadig har mulighed for at kæmpe om endnu et stort resultat«

Kvindeløbet: Andrea Kolbeinsdóttir overrasker, og Madalina Florea forsvarer sin titel

Hos kvinderne afslørede Muju Trail en ny stjerne. Islandske Andrea Kolbeinsdóttir (Salomon) tog sin første sejr på den internationale tour dagen før herreløbet, på en rute der var blevet endnu sværere af regnen.

Få minutter senere krydsede rumænske Madalina Florea (Scott) målstregen som toer, med en ekstra grund til at juble: Resultatet sikrede hende titlen i den samlede GTWS-stilling endnu en gang.

Kolbeinsdóttir: en stjerne er født

De første kilometer skabte de første huller på det eneste stykke af ruten, hvor løberne kunne finde en jævn løbsrytme, på en bred sti med lidt højdeforskel. Derefter ventede en krævende seks kilometer lang stigning mod Seolcheonbong.

Kenyanske Caroline Kimutai (Salomon) tog føringen og skabte et hul. Madalina Florea fulgte 24 sekunder efter ved indgangen til overgangssektionen mod Hyangjeokbong, rutens højeste punkt på over 1.600 meters højde.

© © GTWS / Koastal Forest

Bag dem var løbet stadig vidt åbent, med rumænske Madalina Amariei (Kailas Fuga), kenyanske Ruth Gitonga (Run2gether On Trail), Andrea Kolbeinsdóttir (Salomon) og amerikanske Hanna Groeber (Nike ACG), alle under to minutter fra føringen.

Løbet vendte på den første nedkørsel mod Baengnyeonsa-templet: 2,5 km med 28 % i gennemsnit, med trin, våde klipper og et tæppe af døde blade, der skjulte underlaget og gjorde den i forvejen tekniske nedkørsel endnu mere lumsk.

Florea fangede Kimutai halvvejs nede og tog føringen, mens landsmanden Amariei kom tæt på til under et minut og nåede bunden som nummer to.

Men det var Andrea Kolbeinsdóttir, der udnyttede nedkørslen til at gå til angreb. Islændingen indhentede Kimutai og blev Floreas hovedmodstander i den efterfølgende stigning mod Hyangjeokbong. På tekniske skovstier og ujævne klipper spiste hun gradvist af afstanden og gik forbi rumæneren tæt på toppen. De to løbere gik derefter sammen ind i den anden nedkørsel mod templet.

© © GTWS / Koastal Forest

Bag de to førende overtog Amariei tredjepladsen fra Kimutai i nedkørslen. Kimutai styrtede derefter og blev også overhalet af mexicanske Miriam Morales, og dermed røg hendes håb om den samlede titel. Også Groebers løb sluttede: Amerikaneren udgik med muskelproblemer, i sit første løb efter håndledsbruddet under løbet på Den Kinesiske Mur.

Islændingen pressede sine grænser og styrtede i nedkørslen, men nåede alligevel kilometer 17 med 35 sekunders føring på Florea.

Da de øvrige udfordrere nu lå over fem minutter bagud, skulle sejren afgøres mellem de to kvinder. Men Kolbeinsdóttirs føring smeltede hurtigt, og Florea tog føringen tilbage i overgangen til den sidste store stigning mod Chilbong.

Åndeløst hovedet-til-hovedet i front

De to løbere byttede derefter førsteplads de første kilometer af den afgørende stigning: 2,2 km med 25,2 % i gennemsnit, med passager over 40 %, enorme trin og glatte klipper, der til tider tvang løberne til at bruge armene for at komme frem.

Det var i denne stigning, Kolbeinsdóttir lagde sit afgørende angreb ind. Islændingen satte til sidst Florea, som også kæmpede for at holde balancen på det glatte terræn, og nåede toppen med næsten tre minutters føring. Hun havde dermed et solidt forspring inden den sidste nedkørsel. Bedste tid på stigningssegmentet gik dog til schweiziske Theres Leboeuf (Compressport / Lowa), som klarede det på lidt over 32 minutter.

© © GTWS / Koastal Forest

© © GTWS / Koastal Forest

I stedet for blot at forvalte føringen blev Kolbeinsdóttir ved med at øge afstanden i den sidste nedkørsel og krydsede målstregen med næsten seks minutter ned til Florea. Islændingen tog sin første sejr i Golden Trail World Series på 3:19:56.

Bag hende krydsede en strålende Florea stregen og fejrede resultatet ved at rulle rundt i vandpytterne. Andenpladsen gav hende en endnu vigtigere belønning: en anden titel i træk i den samlede stilling i Golden Trail World Series.

Kampen om den sidste podieplads var langt tættere. Morales og Amariei kom næsten sammen til den sidste rampe gennem skisportsstedet, men mexicaneren holdt fast i tredjepladsen med bare 24 sekunder.

Fra Australien til Sydkorea: Kolbeinsdóttirs vej til sejren

Andrea Kolbeinsdóttirs vej til sejren i Sydkorea var begyndt flere måneder tidligere, tusindvis af kilometer væk, i Australien.

»Det var ret sjovt. Jeg var i Melbourne, og min træner sagde, at jeg kunne stille op til Golden Trail National Championships (GTNC), og at jeg havde en chance for at vinde. Jeg vandt løbet og fik en Golden Ticket til at komme herhen til Sydkorea«, fortalte hun.

© © GTWS / Koastal Forest

Golden Tickets giver direkte adgang til GTWS-finalen. Ordningen skal spotte de bedste nationale talenter og trailsportens stigende stjerner og give dem chancen for at måle sig med den internationale elite.

Efter at have sikret sig billetten til Muju havde Kolbeinsdóttir allerede vist sit potentiale i Ledro Sky Trentino i Italien. Hun blev nummer fem og viste, at hun kunne følge med verdens bedste. Hun demonstrerede også sine evner på teknisk terræn med bedste tid på nedkørselssegmentet.

Jeg må indrømme, at jeg i morges sagde til mig selv: »Jeg kan vinde.« Jeg var meget positiv og troede virkelig på mig selv. Det er en rute, der passer mig rigtig godt. Jeg er tryg på teknisk terræn. Måske vier jeg næste år til Golden Trail World Series.

Florea runder en næsten perfekt sæson af med endnu en GTWS-titel

Efter en sæson præget af bemærkelsesværdig stabilitet blev Madalina Florea for anden gang kronet som mester i Golden Trail World Series. Rumæneren leverede en næsten perfekt 2026-sæson med sejre i Québec Mega Trail, Salomon Pitz Alpine Glacier Trail og Sierre-Zinal. I de to eneste løb, hun ikke vandt, Ledro Sky Trentino og Muju Trail-finalen, blev hun toer.

© © GTWS / Koastal Forest

Rumæneren afslutter sæsonen med 1.164 point, foran Caroline Kimutai på andenpladsen med 1.016 point og Ruth Gitonga på tredjepladsen med 982 point.

Det er det hårdeste løb, jeg nogensinde har løbet. Jeg kunne ikke mærke min krop mere.

I den første udgave af holdkonkurrencen slutter Salomon sæsonen i toppen efter en bemærkelsesværdig stabilitet hele året og vandt også holdkonkurrencen i Muju. Timothy Kibetts tredjeplads og Joey Hadorns fjerdeplads hos mændene, kombineret med Andrea Kolbeinsdóttirs sejr og Barbora Bukovjans femteplads hos kvinderne, gav holdet en perfekt afslutning på sæsonen.

Nu er sæsonen 2026 slut, og blikket vender allerede mod 2027, hvis kalender offentliggøres snart.