Trailrunningens forskellige løbsformater

AD
Af Arnaud Didry

Udgivet den ons. den 9. september 2026

Opdateret den ons. den 9. september 2026

Trailrunningens forskellige løbsformater
© Franck ODDOUX

Fra bjergløb til ultratrail, skyrunning og vertikalløb: Her får du overblikket over trailrunningens mange formater.

At sige, at man dyrker trail, svarer lidt til at sige, at man løber. Jo, man tager jævnligt løbeskoene på, men hvor langt løber man egentlig? Siden trailrunningens gennembrud i Frankrig i begyndelsen af 00'erne har disciplinen udviklet sig markant. I dag findes der et væld af forskellige formater, og for udenforstående kan det være svært at finde rundt i dem. Her gennemgår vi næsten alt, hvad du skal vide om de forskellige løbstyper.

Bjergløb

Puristerne vil måske stejle, når de ser bjergløb placeret i trailrunningens univers. Bjergløb er nemlig langt ældre end trail. Bjergfolk løb allerede på højtliggende stier for flere årtier siden, især i Schweiz, hvor de udfordrede hinanden med noget i stil med: »Den første på toppen vinder!«

Det er en meget atletisk disciplin, som er underlagt nationale og internationale forbund samt et præcist regelsæt. Stave er for eksempel strengt forbudt. Det franske atletikforbund (FFA) skriver, at »bjergløb hører under kategorien "løb i naturen". Det er konkurrencer i bjergterræn med mindst 500 højdemeter og en højdeforskel på mindst 300 meter mellem laveste og højeste punkt. Arrangørerne anbefales at tilrettelægge distancen, så vinderens løbstid ligger mellem 1 time og 1 time og 15 minutter. Det følger det "atletiske" format, som denne disciplin har på internationalt niveau, og man bør især undgå farlige passager og ustabilt underlag.«

Kort trail

Betegnelsen »kort« er relativ, især i de senere år. Oprindeligt dækkede kort trail ifølge FFA over løb på 21-41 km med mere end 1.000 højdemeter. I de senere år er distancerne dog tydeligt blevet længere. Det så man blandt andet ved korttrailen ved VM i 2025, som bød på hele 44,5 km og 3.660 højdemeter! Kort trail er dog ikke eventets »børneløb«, tværtimod. Det er et krævende format for både den stærke bjergløber og den hurtige løber, med en koncentreret indsats på nogle få timer, typisk 2-5 eller 6 timer.

Trail i skov: Den fælles indsats på alpine stier.

Lang trail

I disciplinens begyndelse kaldte FFA trailløb på 42-80 km for lange. Betegnelsen dækker derfor over en bred vifte af løb med vidt forskellige krav til både evner og træning. Der er stor forskel på et maratrail, altså et maraton i naturen, og et løb på 80 km! Mental styrke, fysisk udholdenhed, kontrol over ernæring og væskeindtag samt tid til træningen er alle afgørende elementer, når man forbereder sig til et langt trailløb.

Ultratrail

Alene navnet på formatet sætter fantasien i gang. Tankerne går straks til kredsløbets mest mytiske løb, UTMB®, og man ser sig selv som en helt på stierne. I årevis har vi set distancerne vokse i trailverdenen: Man skal løbe længere og længere på stadig hårdere ruter. 80, 100, 150 eller ligefrem 250 km og 5.000, 8.000, 10.000 eller 15.000 højdemeter: Intet er for svært for ultraløberne, der både følger en mode, en langsigtet tendens og en helt særlig mentalitet.

Denne type løb kræver grundig forberedelse, som man ikke bør tage let på: en meget stor træningsmængde og mental styrke som stål for et løb bliver ofte tabt, når hovedet siger fra, en gennemprøvet strategi for ernæring og væske samt fysisk kapacitet til at håndtere meget langvarig belastning ofte mere end 20 timer og søvnløse nætter.

Ultratrail, den ultimative udfordring — UTMB Mont-Blanc.

Urban trail

Det er trail i byen, en variant som nogle purister rynker på næsen af, fordi de mener, at trail udelukkende hører hjemme i naturen. Løbene byder på grønne ruter gennem parker, overraskende passager i historiske kvarterer, tekniske sektioner med trapper og mulighed for at opleve byens kulturarv. Ruterne er ofte intense og hurtige, hvilket kræver, at man udvikler teknik, fart og evnen til at sætte tempoet op igen.

I den store urban trail-familie finder man også Ecotrail®, en betegnelse for en serie løb i Europa. Ideen er at lægge de urbane ruter på så mange stier som muligt, så deltagerne får mulighed for at løbe på naturligt underlag. Distancerne varierer meget, fra omkring 10 km til 80 km.

Skyrunning

Skyrunning administreres af International Skyrunning Federation (ISF), som blev grundlagt i 2008 og har base i Italien, disciplinens hjemland. Skyrunning blev officielt lanceret i 1992 af Mario Giacometti, hvis motto var enkelt: »less cloud, more sky«. ISF definerer skyrunning som »et bjergløb, der når op i eller over 2.000 meters højde, med en gennemsnitlig stigning på mindst 6 % over den samlede distance, hvor mindst 5 % af den samlede distance har en stigning på 30 % eller mere«. Formaterne er udpræget alpine, luftige og teknisk krævende. Forholdet mellem distance og højdemeter er som regel meget højt.

Der findes både en international serie og nationale serier i disciplinen. ISF skelner mellem flere skyrunning-formater, blandt andet: Sky 20-49 km og mindst 1.200 højdemeter, SkyUltra 50-99 km og mindst 3.000 højdemeter, Vertical stejle stigninger på mindst 1.000 højdemeter og højst 5 km i længden, samt SkySpeed mindst 100 højdemeter og mindst 33 % stigning. SkyMarathon betegner løb på mindst 30 km og 2.000 højdemeter, hvor vinderen gennemfører på under 5 timer. SkyRace er den generelle betegnelse for skyrunning-konkurrencer på mindst 20 km og 1.200 højdemeter.

Vertikalløb

Her bevæger vi os også lidt uden for trailrunningens snævre rammer, for et vertikalløb, eller »KV« blandt kendere, er ikke helt trail i klassisk forstand. Konceptet er enkelt: Man lægger en lige rute op ad en stejl skråning, indtil den samlet giver 1.000 højdemeter. Stave er tilladt, og stigningen er som regel så voldsom, at man næsten ikke løber, eller slet ikke løber. Blandt de stejleste og hurtigste løb finder man Verticale du Grand Serre i Isère, som er 1,8 km langt, og Fully i Schweiz, der har en distance på 1,9 km. Man skal naturligvis være en fremragende klatrer med et optimalt forhold mellem vægt og styrke, men især være dygtig til at bruge stavene. Skialpinister er ofte de stærkeste på dette format.

Vintertrail

Vintertrail er forholdsvis sjældent og arrangeres ofte af skisportssteder. Løb på sne gør det muligt at holde fast i disciplinen gennem vintersæsonen. Distancerne er som regel relativt korte, 10-30 km, og ruterne går for det meste på præparerede spor. Forholdene kan være hårde på grund af kulden og underlaget. Man skal have stor muskelkraft, kunne modstå kulden og være i stand til at håndtere vanskelige vejrforhold.

Sand- og ørkenløb

Det mest berømte sandløb er Marathon des Sables, som findes i flere udgaver på flere kontinenter. Andre løb byder på den samme eksotiske oplevelse med ruter gennem Atacamaørkenen i Chile eller Gobiørkenen i Kina. Disse løb foregår i ørkenen, ofte på sand, og giver en helt anderledes oplevelse. De strækker sig som regel over flere etaper. Man skal uden tvivl have eventyrlyst for at nyde disse eksotiske oplevelser, hvor deltagerne ofte skal klare sig helt på egen hånd.

Afrunding

Trailrunning er blevet en hel galakse med et væld af forskellige formater. Fra de korte og intense løb til de længste eventyr kan alle finde en distance, der passer til både ønsker, fysisk og mental kapacitet samt den tid, man har til rådighed til træning i hverdagen.